Ærlig Krop
Psykomotorisk Terapi v. Anders Lund
Kropsfokuseret terapi i Mejlgade – Aarhus C
Hvad kan jeg tilbyde dig?
Jeg arbejder med at styrke sammenhængen mellem krop og sind i en tryg ramme, så du kan opnå en bedre forståelse af dig selv, og dine behov.
Formålet er at lave plads til hvad end der fylder i dig, og gøre det lettere at rumme tanker og følelser.


Hvem er jeg?
Hej! Jeg hedder Anders psykomotorisk terapeut.
Jeg er nysgerrig på at få et mere nært og ærligt forhold med min egen krop, da det giver mig en større kapacitet og indsigt i mig selv.
Mit ønske er at hjælpe dig til det samme.
“
Anders har en særlig evne til at skabe et trygt og reflekterende rum, hvor jeg både har fået nye indsigter og en dybere bevidsthed om min krop og de signaler, den sender mig.
— Louise, 36

En Session hos mig
En session består af samtale, øvelser og kropsbehandling. Vi indgår et samarbejde, et teamwork, og skaber plads inde i dig. Det er vigtigt for mig, at du hele tiden er med. Jeg holder ikke en skjult agenda på papirblokken – det du og din krop fortæller er dét svar, som vi arbejder ud fra.
Tryghed er den vigtigste faktor. Derfor er det vigtigt, at vi er på bølgelængde, så du føler dig set.
Sammen går vi nysgerrige og fordomsfrit ind i, hvad du oplever.
Efter en session, vil du opleve at føle dig mere til stede i din krop. Gennem et forløb kan du opleve øget ro i hverdagen, og nye handlekompetencer. Det er også muligt, at du får kontakt med noget uroligt, som du vil få støtte til at gå igennem.
Book en tid
Adresse: Mejlgade 95, 8000 Aarhus C
“
Jeg har haft fornøjelsen af at få fire behandlinger af Anders gennem mit arbejde, og det har været en virkelig positiv og givende oplevelse. Anders har en særlig evne til at skabe et trygt og reflekterende rum, hvor jeg både har fået nye indsigter og en dybere bevidsthed om min krop og de signaler, den sender mig.
Hans tilgang har ikke kun haft en betydelig positiv effekt på mit arbejdsliv, men også mit privatliv, hvor jeg føler mig mere balanceret og opmærksom på mig selv og mine behov.
Jeg kan kun give Anders mine varmeste anbefalinger- hans behandlinger har virkelig gjort en forskel for mig, og jeg er taknemlig for hans professionelle og nærværende tilgang.
— Louise, 36
FAQ
Hvem henvender terapien sig til?
Du er nysgerrig på din krop, og på at forstå dig selv bedre. Det kan være du står i noget, hvor støtte i denne proces vil være givende for dig. Måske du savner en kontakt til dig selv.
Jeg tager imod alle køn og aldre.
Jeg har aldrig været i terapi før. Kan jeg starte her?
Det kan du i hvert fald! Der er ingen specielle forudsætninger, for at få gavn af Psykomotoprisk Terapi.
Nogle starter med samtalebaseret terapi, evt. hos en psykolog, og opsøger derefter noget mere kropsligt, mens andre straks fornemmer, at kroppen rummer svar, som de måske har svært ved at tolke eller rumme.
Påklædning
Jeg behandler uden på tøjet. Vælg gerne løstsiddende og behageligt tøj, med lange ærmer og bukser.
Hvorfor hedder det Ærlig Krop?
Navnet Ærlig Krop kom til mig en nat jeg ikke kunne sove.
For mig handler livet om at få et mere ærligt forhold til mig selv. Om at leve mere autentisk, og ærligt overfor sig selv, og overfor de mennesker der står mig nært.
Jeg ser denne opgave i at udfolde sig selv som den allerstørste vi har som mennesker.
Det vil jeg gerne hjælpe andre med.
Hvorfor vælge Psykomotorisk Terapi?
Du oplever og sanser ikke blot med din psyke, men med hele din krop, og alle sanser.
Går du og spænder en smule op hver dag, kan hele dit verdensbillede blive anspændt.
Det samme kan gælde den anden vej rundt; er du for afslappet i kroppen, kan det være svært at finde energi og motivation til hverdagsopgaver. Det er en grov forsimpling af den menneskelige krops kompleksitet.
I Psykomotorisk Terapi sætter vi fokus på denne sammenhæng, og giver plads til kroppens sprog. Som terapeut hjælper jeg dig med at finde frem til dé nuancer, som din krop fortæller, og i et samarbejde finde ud af hvad det betyder for dig.
Mere information om Psykomotorisk Terapi
Psykomotorisk terapi er en statsgodkendt behandlingmetode på niveau med fysioterapi og ergoterapi. Fælles for alt psykomotorisk arbejde er, at det enkelte menneske sættes i centrum. Dvs. at jeg arbejder ud fra hvem du er, og hvad du oplever, og mindre ud fra hvilke labels du har fået igennem tiden, hvis du har påtaget dig sådan nogle.
Find vej
Adressen er Mejlgade 95, 4.sal. Der findes elevator i bygningen. Når du kommer til 4. sal, er der et venteværelse, du kan opholde dig i.
Adgang med bil
Der er 3 timers gratis parkering flere steder på fiskerivej. (hold øje med skiltning, da der også er erhvervs / privat parkering)
Du kan også parkere ved Parkeringshus Nørreport Aarhus eller Navitas Parkeringskælder.
Der findes også betalt gadeparkering i gaderne rundt omkring adressen.
Du kan også ankomme med Letbanen.
Kontakt
Hvad kan jeg tilbyde dig?
Jeg arbejder med at styrke sammenhængen mellem krop og sind i en tryg ramme, så du kan opnå en bedre forståelse af dig selv, og dine behov.
Formålet er at lave plads til hvad end der fylder i dig, og gøre det lettere at rumme tanker og følelser.

Oplever du nogle problemer, så kontakt mig på mail
booking@aerlig-krop.dk
